Hvidovre Kommune og IKT-aftale

Forside » Referencer » Hvidovre Kommune og IKT-aftale

Rådgivning om udarbejdelse af en standard IKT-aftale

Projektet

Hvidovre Kommune bad K-Jacobsen om at kvalitetssikre deres nye IKT-aftale – at den overholder alle kravene i IKT-bekendtgørelserne. IKT-aftalegrundlaget skal indgå i kommunens standardkontrakter til rådgivere og entreprenører i alle kommunens fremtidige bygge- og renoveringsprojekter.

Ydelse

Vi har rådgivet Hvidovre Kommune om, hvorledes en IKT-aftale bør udarbejdes i henhold til IKT-bekendtgørelserne, og således at aftalen giver forretningsværdi for kommunen. Endvidere har vi udarbejdet en simpel metode, hvor projektledere kan afkrydse til- og fravalg af IKT-kravene i henhold til relevans i den enkelte byggesag. Endeligt holdte vi et kick-off-møde for projektlederne i ejendomsafdelingen, hvor vi introducerede IKT-kravene, som de fordele og værdier en IKT-aftale giver.

Kundeværdi

Rådhuset Hvidovre Kommune

Foto: fotograf Ebbe Forup, Hvidovre Kommune

  • En IKT-aftale, der overholder lovgivningen.
  • Med IKT-aftalen får kommunen ensartethed i arbejdet som bygherre og i byggeprojekterne.
  • Et fælles IKT-aftalegrundlag giver også anledning til, at kommunen nu får skabt en ensartet datastruktur for fx informationer til digital aflevering, tegningsformater mv.

 

”Vi valgte at bruge K-Jacobsen A/S, fordi vi gerne vil have en fagekspert udefra, der kunne sætte vores IKT-aftale i perspektiv og komme med indspark til at gøre vores IKT-aftale overskuelig og ligetil at bruge” – Mathias Christiansen, IKT-leder, ejendomsafdeling, Hvidovre Kommune.

 

 

 

 

Tilbage til oversigten over referencer