I forbindelse med anlægget af Femern Bælt-forbindelsen skal der indkøbes nyt it-system til at håndtere og udveksle de involverede byggepartneres CAD- og BIM-data.
Som et af de største infrastrukturprojekter i Europa vil der være blive en stor mængde af CAD-tegninger og BIM-informationer, der skal udveksles, leveres og evalueres under hele byggeperioden. Det er baggrunden for beslutningen om at implementere ét fælles internetbaseret it-system, der kan håndtere og strukturere alle disse data.
K-Jacobsens ydelser
Vi skal stå for at lavet EU-udbuddet for Femern A/S. Det er bl.a. udarbejdelse af it-specifikationskravene til funktionalitet, sikkerhed, infrastruktur og drift. Også vurdering af indkomne tilbud skal vi varetage samt assistance med systemimplementering.
Opgaven er påbegyndt, og som det første er der afholdt workshop, hvor vi sammen med Femern A/S afklarer ønsker og behov til systemfunktionaliteter.