Projektet
HOFOR har igangsat udskiftning af deres tre største vandværker til nye topmoderne anlæg. Det er for at give blødere vand og sikre en bedre vandforsyning til Hovedstadsområdet.
Til disse projekter har HOFOR haft behov for bygherrerådgivning om IKT-ledelse og udarbejdelse af et nyt grundlag for IKT-aftaler til byggearbejdet. I dag findes der ikke standardiseret aftaledokument vedrørende IKT-krav ved udbud af selve byggearbejdet. Et forhold, der kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for udførelsen af byggeriet samt den fremtidige bygningsdrift og vedligehold.
Ydelser
Der er ydet bygherrerådgivning og sparring om IKT-aftaler og IKT-organisering på byggeprojekter. Det er bl.a.:
- Kvalitetssikring af HOFOR’s IKT-aftaler med rådgivere.
- Udarbejdelse af ny IKT-aftale til kontraktgrundlaget med entreprenører, hvor der specifikt angives:
- krav til entreprenørernes IKT-kompetencer.
- krav til IKT-leverancer i udførelses- og afleveringsfasen.
Kundeværdi
- Entydig IKT-aftale med de udførende entreprenører. HOFOR’s og byggebranchens standard IKT-aftaler har vist sig erfaringsmæssigt at være svære for de udførende
partnere at håndtere. - Kontraktgrundlag, der sikrer, at de udførende partnere leverer de nødvendige informationer og data til den fremtidige bygningsdrift og vedligehold.